Den legendariske flypioner Charles Lindbergh bidrog i sommeren 1933 til dengrønlandske posthistorie, da han var med til at flyve postsække ud til fjerne egne af Grønland. Flyvningerne skete i forbindelse med Lindberghs undersøgelse af en eventuel flyrute fra Nordamerika via New Foundland og Grønland til Island. Turen var på i alt 8000 kilometer, og krævede 43 timers flyvetid. Frimærkerne, som gengiver fotos fra rejsen, er gummierede, og der udgives samtidig traditionen tro et flot frimærkehæfte med selvklæbende frimærker.